Det sker Alle arrangementer
Grenaa Bibliotek
Ørsted bibliotek
Ørum Bibliotek
Auning Bibliotek
For børn
For voksne
Udstillinger
· Grenaa · Ørsted · Ørum · Auning
|
Det sker / Udstillinger

| Volontør 45 + i Nordindien I en alder af 46 år rev billedkunstner Annette Bredstrup 2 måneder ud af kalenderen for at være ulandsfrivillig i Nordindien. Hun fortæller og viser billeder på Grenaa Bibliotek onsdag d. 15. september kl. 19.00. I tilknytning til foredraget vil der i bibliotekets forhal være en udstilling fra torsdag d. 2. september til onsdag d. 15. september af hendes fotos, sybilleder og kunsthåndværk fra Nordindien. Der er gratis adgang til foredrag og udstilling.
| 
| Levende værksteder! Fire lørdage i efteråret kan du opleve kunstnere i arbejde på Auning Bibliotek. Første gang er lørdag d. 4. september kl. 10.00-13.00. Kom og oplev når malerierne bliver skabt.
Fire lørdage med KS-kunstnere i KULTURPERRONEN, Auning Bibliotek. Kulturperronen i Auning har inviteret Kunstforeningen Sønderhaldudstillingen, KS, til at udstille og male i de lysfyldte mødelokaler. Dette tilbud måtte KS sige ”JA TAK” til. Derfor vil man fire lørdage i bibliotekets åbningstid kunne finde forskellige KS-kunstnere i mødelokalerne – iført malergrej foran staffelierne, hvor de vil arbejde med igangværende billedprojekter. Samtidig omgiver de sig med en lille udstilling af, hvad de på det seneste har frembragt af malerier, akvareller og tegninger. Deltagerne ser her en super lejlighed til at komme i snak med bibliotekets gæster og brugere om hvad og hvorfor/hvordan de arbejder med kunsten. Her kan besøgende være nysgerrige på en afslappet og uforpligtende måde. KS-folkene glæder sig. Det er lørdagene d. 4. september, 2. oktober, 6. november og 4. december. Alle dage kl. 10 – 13.
| 
| Kunstudstilling på Grenaa Bibliotek- Vidar Utvik Grenaa Kunst- og Musikforening udstiller akvarel og grafik af Vidar Utvik fra lørdag d. 18. september til lørdag d. 23. oktober i Grenaa Biblioteks forhal. Fernisering : lørdag d. 18. september kl. 13.00
| 
| Store Nørd dag Lørdag d. 25. september DR's Store NØRDer, Kåre og Emil, har designet 3 spændende forsøg, som vi vil afprøve på Grenaa, Ørum og Ørsted Bibliotek. Kom og vær med. Gratis adgang. Grenaa og Ørum kl. 10.30-12.30 Ørsted kl. 11-12.30
| 
| Fotoudstilling på Grenaa Bibliotek : 3913 Tasiilaq I 2009 udgav Ole G. Jensen det fotografiske billedværk : 3913 Tasiilaq. Disse fotografier danner baggrund for fotoudstillingen i Grenaa Biblioteks forhal fra mandag d. 8. november til lørdag d. 27. november. Udstillingens fotografier skildrer naturen og det daglige liv i Østgrønlands største by.
|
|
Lånerstatus: Dine lån og reserveringer

Bibliotekslinks:








|