Det sker Alle arrangementer
Grenaa Bibliotek
Ørsted bibliotek
Ørum Bibliotek
· For børn · For voksne · Udstillinger
Auning Bibliotek
For børn
For voksne
Udstillinger
|
Det sker / Ørum Bibliotek

| Fornæs-gruppen udstiller i Ørum Aktivcenter September måneds udstilling i Ørum Aktivcenter kommer den lokale kunstnergruppe Fornæs-gruppen til at stå for. Det er tredie gang gruppen udstiller i Ørum Aktivcenter i september, så mon ikke det snart kan kaldes en tradition? Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Nørre Djurs Kunstforening. Fornæs-gruppen er en flok ”fritidskunstnere”, som kommer fra det meste af Djursland. Nogle af dem har været med i alle de 21 år, gruppen har eksisteret. Faste begivenheder i gruppens kalender er påskeudstillingen på Grenaa rådhus og altså nu – septemberudstillingen i Ørum Aktivcenter.
I år har ikke færre end 13 af medlemmerne valgt at være med på udstillingen. Der er både begyndere og meget garvede kunstnere blandt udstillerne, så der bliver en trængsel af mangfoldige udtryk på væggene i Ørum Aktivcenter. Hver af kunstnerne har selvfølgelig sit eget specielle udtryk, sit helt eget farve- og materialevalg, og det er vel netop det, som gør denne udstilling specielt interessant.
Udstillingen kan ses i hele september måned i Ørum Aktivcenters åbningstid. Der er fernisering, hvor flere af kunstnerne vil deltage, lørdag den 4. september, kl. 14-16. Alle er velkomne og der er gratis adgang.
Yderligere oplysninger kan fås hos Nørre Djurs Kunstforening v. Lars Jørn Larsen, tlf. 87793030
| 
| Ørum bibliotek præsenterer Herman Bang Tre foredrag om Danmarks største impressionistiske forfatter. I år er det 130 år siden at forfatteren Herman Bang udsendte sin første roman ”Håbløse slægter”. Dette lille jubilæum markeres på Ørum Bibliotek med en foredragsrække om forfatteren. Arrangementet er lavet i samarbejde med Norddjurs Folkeuniversitet og starter tirsdag d. 21 september. Biblioteket har været så heldig at få en aftale med professor Peer E. Sørensen, Århus Universitet om at han besøger Ørum med sine tre foredrag om Herman Bang. Foredragene holdt han i foråret i Århus med meget stor succes.
Foredragene fører os gennem hele Herman Bangs forfatterskab, fra dets ulykkelige begyndelse med ”Håbløse slægter” via hovedværkerne ”Ved vejen”, ”Stuk”, ”Ludvigsbakke” og ”Sommerglæder” til de sidste romaner fra begyndelsen af 1900-tallet ”Mikael” og ”De uden fædreland”. For romanen ”Håbløse slægter” modtog Herman Bang en dom for pornografi, og bogen blev beslaglagt.
Foredragene vil følge 3 spor: Et spor der handler om egenarten i Bangs tekster, hans impressionisme og hans romaneksperimenter, et andet spor er det historiske, som placerer Bangs forfatterskab i centrum af det moderne liv. Det sidste spor er det biografiske, som viser hvordan han hele tiden bruger og ændrer egne oplevelser og erfaringer, når han skriver.
Foredragene finder sted i Ørum Aktivcenter 3 tirsdage i træk. Det første foredrag er tirsdag den 21. september, kl. 19. Tilmelding til Ørum Bibliotek senest den 10. september. Prisen er 250 kr. eller 100 kr. pr. foredrag.
| 
| Store Nørd dag Lørdag d. 25. september DR's Store NØRDer, Kåre og Emil, har designet 3 spændende forsøg, som vi vil afprøve på Grenaa, Ørum og Ørsted Bibliotek. Kom og vær med. Gratis adgang. Grenaa og Ørum kl. 10.30-12.30 Ørsted kl. 11-12.30
|
|
Lånerstatus: Dine lån og reserveringer

Bibliotekslinks:








|