Det sker
Alle arrangementer

Grenaa Bibliotek

Ørsted bibliotek

Ørum Bibliotek

Auning Bibliotek

 · For børn
 · For voksne
 · Udstillinger

For børn

For voksne

Udstillinger




Det sker / Auning Bibliotek



Poul Krebs Solo
POUL KREBS SOLO 27.oktober 2010 kl.20 CENTRALHALLEN, GL ESTRUP v. AUNING.
BILLETPRIS: 250 KR
At opleve Poul Krebs helt solo og bare bevæbnet med sange, akustisk guitar og gode historier, er en sjælden og sjældent varm oplevelse. Sidst Poul Krebs var ude på denne måde, var tilbage i 2006, hvor han begejstrede publikum på en række totalt udsolgte spillesteder rundt omkring i DK:
”For mig er solokoncerterne både en måde at komme helt tæt på publikum og en god lejlighed til at besøge nogle af de fine små spillesteder rundt omkring i Danmark, hvor ildsjælene holder liv i både musikken og sammenhængskraften.” (Poul Krebs)

Der kan købes/bestilles billetter til dette arrangement ved at henvende sig til: Kulturperronen, Auning bibliotek, Torvegade 1A, 8963 Auning Tlf.: 89 59 43 00, e-mail: kulturperronen@norddjurs.dk eller ved Djurslands Bank, Auning og Nee's Thai Massage, Ryomgård
     
DEN GAMLE STALD, GL. ESTRUP TILBYDER BUFFET TIL 198 KR INDEN KONCERTEN
Ring og bestil på tlf. 86484133 http://www.dengamlestald.com/

Arrangør: MUSIKFORENINGEN TRÅD
i samarbejde med KULTURPERRONEN(Auning Bibliotek), KREBS#1,
NEE’S THAI MASSAGE (Ryomgård), DJURSLANDS BANK og GL. ESTRUP





Levende værksteder!
Fire lørdage i efteråret kan du opleve kunstnere i arbejdeAuning Bibliotek. Første gang er lørdag d. 4. september kl. 10.00-13.00. Kom og oplev når malerierne bliver skabt.

Fire lørdage med KS-kunstnere i KULTURPERRONEN, Auning Bibliotek.
Kulturperronen i Auning har inviteret Kunstforeningen Sønderhaldudstillingen, KS, til at udstille og male i de lysfyldte mødelokaler.
Dette tilbud måtte KS sige ”JA TAK” til. Derfor vil man fire lørdage i bibliotekets åbningstid kunne finde forskellige KS-kunstnere i mødelokalerne – iført malergrej foran staffelierne, hvor de vil arbejde med igangværende billedprojekter. Samtidig omgiver de sig med en lille udstilling af, hvad de på det seneste har frembragt af malerier, akvareller og tegninger.
Deltagerne ser her en super lejlighed til at komme i snak med bibliotekets gæster og brugere om hvad og hvorfor/hvordan de arbejder med kunsten. Her kan besøgende være nysgerrige på en afslappet og uforpligtende måde.
KS-folkene glæder sig. Det er lørdagene d. 4. september, 2. oktober, 6. november og 4. december. Alle dage kl. 10 – 13.





Lokalhistoriske arrangementer
Torsdag d. 16. september kl. 16.00-17.30 på Auning Bibliotek løber først Lokalhistoriske arrangement af banen. Kom og hør om udviklingen langs Djurslands Jernbane fra 1876. Hans Chr. Baltzer fortæller i ord og billeder om starten på jernbanetiden og om kampen om jernbanerne - også på Djursland!
Billetpris 20 kr. incl. en kop kaffe.

Et foredrag om den udvikling som kom langs jernbanerne på Djursland fra 1876 og baggrunden for beslutningen om at etablere jernbaner på Djursland.
Der vil til foredraget blive vist ca. 200 billeder gamle som nye!
Baggrunden for H. Chr.Baltzer foredrag er, er han som medforfatter på jernbane bogen
”På Sporet af DJURSLANDS JERBANER” i 2005 og i 2009 som har skrevet af en artikel til
”Historisk Årbog” fra Randers Amt.
H. Chr.Baltzer har derigennem tilegnet sig et vist kendskab til emnet.





Babycafé
Torsdag d. 16. september kl. 10.00-12.00 på Auning Bibliotek
Caféen starter med en omgang Babybongo efterfulgt af fysioterapeut Tine Mylinn der fortæller om efterfødselstræning. Gratis arrangement - alle er velkomne.

Fysioterapeut Tine Mylinn fra Fysiowell i Ørsted kommer
og fortæller om efterfødselstræning, og giver gode råd og idéer til hvad du selv kan gøre.





Store Nørd dag
Lørdag d. 25. september
DR's Store NØRDer, Kåre og Emil, har designet 3 spændende forsøg, som vi vil afprøve på Grenaa, Ørum og Ørsted Bibliotek. Kom og vær med. Gratis adgang.
Grenaa og Ørum kl. 10.30-12.30
Ørsted kl. 11-12.30





Babybio
Ta´baby med til dejlige synge og dansefilm! Torsdag d. 30. september kl. 10.00 er der babybio på Auning Bibliotek. Kom og få nogle gode filmoplevelser på storskærm!
Der er plads til barnevognen, mulighed for opvarmning af mos og flasker.
Vi har udvalgt 3 af de gode film og på dagen stemmer vi om, hvilken film der skal vises.

De tre film er alle skønne synge- og dansefilm. 
Af licensmæssige årsager må vi ikke skrive filmenes titler her på hjemmesiden, men på biblioteket kan du få en folder, hvor du kan se, hvilke film der stemmes om.  

Gratis arrangement.





Lokalhistoriske arrangementer
Torsdag d. 30. september kl. 16.00-17.30 kan du på Auning Bibliotek høre andet foredrag om lokalhistorien i Auning. "Den kloge mand i Auning". Nok den person der i sin tid var med til at gøre Auning rigtig kendt og lidt berømt i hele landet. Hvor kom han fra, hvordan opdagede han sine evner og hvorfor blev det Auning han boede i? Hør fortællingen fra Wallin Feder. Billetpris 20 kr. incl. en kop kaffe. 

"Den kloge mand i Auning". Laust Nielsen boede på Tværsige, hvor der hver dag kom en masse mennesker for at få hjælp til at få afhjulpet skavanker af alle slags.
Med sine evner til at finde sygdommens årsag kunne han med enkelte tryk eller vridninger helbrede mange knoglemæssige sygdomme.
Rygtet om denne kloge mand var efterhånden nået rundt i hele landet og også til vore nabolande, så hver dag kom mange for at blive hjulpet.
- Hvorfor kom denne usædvanlige mand til at bo i Auning, hvad var hans baggrund, og hvor kom han fra ?





KÆLLINGEFEBER KVINDELIGHED & KARRIERE
Kællingefeber, Kvindelighed & Karriere - en hyldest til livet efter hedeture og Humørsvingninger. Forfatter og journalist Hanne Rolsted Jensen tager med udgangspunkt i sin bog “HEDETUREN – rejsen til et andet sted” fat om emnet overgangsalderen. 
Torsdag d. 7. oktober kl.19.30 Auning Bibliotek Billetpris 50 kr.

KÆLLINGEFEBER KVINDELIGHED & KARRIERE
- en hyldest til livet efter hedeture og humørsvingninger
Er du kvinde og bliver du ind i mellem ramt af hedeture, nedture og forvirring? Mange kvinder frygter overgangsalderen mere eller mindre ubevidst. At sige farvel til sin ungdom, sin seksuelle tiltrækningskraft og sit gode udseende, det gør de færreste med fred i sjælen. For ikke at tale om karrieren og synligheden i samfundet.
Der er mange gode grunde til, at vi har det sådan, men der heldigvis også masser af håb forude for modne kvinder. Masser!
Foredraget tager udgangspunkt i min bog “HEDETUREN – rejsen til et andet sted”
Læs mere om Hanne Rolsted Jensen her.





Babycafé
Torsdag d. 14. oktober kl. 10.00-12.00 på Auning Bibliotek
Vi starter med Babybongo, hvorefter vi får besøg af Kiropraktor Niels Klougart, der fortæller om kiropraktisk behandling af småbørn.

Kiropraktor Niels Klougart fra Rønde Rygcenter fortæller om typiske bevægelsesproblemer som ses ved børn - fra den tidligste spædbørnsalder, f.eks. kolikgråd, utilfredshed og søvnforstyrrelser.
Gratis arrangement





Bogcáfe
Mandag d. 14. oktober kl. 16.00 kan du på Auning Bibliotek få inspirration til dine næste læseoplevelser. Nyd lidt godt til ganen imens bibliotekaren fortæller om nyere bøger, der giver gode læseoplevelser. Gratis arrangement





Kulturnat på Auning Bibliotek
Så indtager Kulturnatten Auning Bibliotek. Kig ind fredag d. 15. oktober kl. 13.00-21.30 og opleve en hel masse spændende ting på biblioteket. Vi har alt lige fra fodbad, bogsalg, højtlæsning, til litteraturbingo! Se programmet på biblioteket og i lokalavisen.





Babybio
Ta´baby med til forrygende danske komedier! Torsdag d. 28. oktober kl. 10.00 er der babybio på Auning Bibliotek. Kom og få nogle gode filmoplevelser på storskærm!
Der er plads til barnevognen, mulighed for opvarmning af mos og flasker.
Vi har udvalgt 3 af de gode film og på dagen stemmer vi om, hvilken film der skal vises.

De tre film er alle sjove danske film. 
Af licensmæssige årsager må vi ikke skrive filmenes titler her på hjemmesiden, men på biblioteket kan du få en folder, hvor du kan se, hvilke film der stemmes om.  

Gratis arrangement.





Lokalhistoriske arrangementer
Torsdag d. 28. oktober kl. 16.00-17.30 på Auning Bibliotek. Tredje lokalhistoriske foredrag denne gang en fortælling om Aunings første kæmner. Hvad var det for en person og hvad var det, der skete da man i de små kommuner fik ansat personale til at administrere. Hør fortællingen fra Wallin Feder. Billetpris 20 kr. incl. en kop kaffe. 

"Aunings første kæmner"
I tiden op til den store socialreform i 1933, var det det sådan i de små landkommuner at det var de folkevalgte sognerådsmedlemmer som klarede de administrative ting. Sådan var det også i Auning, men i 1936 var opgaverne nok blevet for store for da antog man den første kæmner.
- Om denne mand, hans baggrund og familie samt tiden i Auning i den årrække han virkede i byen handler indlæget.





Halloween
Halloween er over os! Fredag d. 29. oktober kl. 13.00-15.30 kan du på Auning Bibliotek skære din egen flotte græskar lygte! Gratis - først til mølle.





Jagtrejsefeber
Hør foredraget Jagtrejsefeber – Med verden som jagtrevir, med den eventyrlystne jæger, forfatter og fotograf Thomas Lindy Nissen. Mandag d. 1. november kl. 19.00-21.00 på Auning Bibliotek. Hør Thomas Lindy Nissens spændende, sjove og medrivende foredrag om jagtoplevelser i nogle af verdens smukke og interessante jagtlande.
Billetpris 50 kr.

Thomas Lindy Nissen er forfatter til bøgerne: Jagtfugle på verdenstræk og Vildmarksfeber. Derudover skriver han også en del artikler for danske såvel som for udenlandske jagtmagasiner. 
Han forsøger at rejse på jagt- vildmarks- eller fiskeeventyr mellem en og tre måneder hvert år.
På rejserne er det dog ikke altid kun skydevåben og fiskegrej, han medbringer. Kameraet er de senere år blevet et vigtigere våben for ham end krudt og kugler. De mange gode fotos og filmklip, han får i ”kassen”, danner fundamentet i foredraget: Jagtrejsefeber – Med verden som jagtrevir. Thomas viser samtidig, med selvironi og humor, nogle af de situationer som gik lidt skævt!
Foredraget er et rejseeventyr i filmklip og flotte fotos, og beskriver bl.a.: Bøffeljagt i Zambia, vildmarksjagt i Grønland, bjergjagt i Kirgisistan, bjørnejagt i British Columbia og jagt på den sky isubra-hjort i Sibirien!
Selv om Thomas skriver og holder foredrag, så er hans primære indtægtskilde et job som ganske almindelig lastbilchauffør. De mange smutture ud i verden bliver derfor kun realiseret ved benhårde prioriteringer, kreative løsninger og gode kollegers hjælp. Eventyrene skal opleves på den billigst mulige måde – ganske enkelt!
I foredraget tager han som sagt tilhørerne med på jagt i mange lande, og fortæller ved hver enkelt rejse, hvordan netop denne blev realiseret!
Thomas medbringer begge sine bøger. Hvis du ønsker at købe et signeret eksemplar efter foredraget, anbefales det at medbringe kontanter.
Læs mere her





Babycafé
Torsdag d. 18. november kl. 10.00-12.00 på Auning Bibliotek
Få rørt dig selv og babyen til en omgang Babybongo. Bagefter har vi besøg af Connie fra webshoppen Greenkids. Der forhandler økologiske varer til babyen.
Gratis arrangement

Besøg Connies butik her





Børnekræmmermarked
Så er det atter tid til børnekræmmermarked lørdag d. 20. november kl. 10.30-12.30 kan du leje en stand på Auning Bibliotek, og sælge ud af alt dit gamle legetøj, film, spil og andet godt. Husk at købe din stand i god tid. En stand koster 20 kr. (inkl. let frokost). Kun for børn mellem 7-14 år. Alle er velkommen til at komme og købe de gode ting.





Babybio
Ta´baby med til en hyggelig julefilm! Torsdag d. 2. december kl. 10.00 er der babybio på Auning Bibliotek. Kom og få nogle gode filmoplevelser på storskærm!
Der er plads til barnevognen, mulighed for opvarmning af mos og flasker.
Vi har udvalgt 3 af de gode film og på dagen stemmer vi om, hvilken film der skal vises.

De tre film er alle dejlige julefilm, hvor der både kan sukkes over lækre mænd og grines over pudsige episoder.
Af licensmæssige årsager må vi ikke skrive filmenes titler her på hjemmesiden, men på biblioteket kan du få en folder, hvor du kan se, hvilke film der stemmes om. 



Gratis arrangement.






Babycafé
Torsdag d. 9. december kl. 10.00-12.00 på Auning Bibliotek
Sidste Babycafé inden jul kom og hyg til en omgang Babybongo. Herefter fortæller Vibeke fra Urtegaarden om at lave cremer selv. Gratis arrangement





Julefortællinger
Dejlige julefortællinger på Auning Bibliotek lørdag  d. 11. december kl. 11.00-12.00
Så er det snart juletid og på Auning Bibliotek , byder vi december velkommen med dejlige julefortællinger til bedsteforældre og børnebørn. Instruktør og dramatiker Christian Eiming fortæller de hyggelige historier. Gratis arrangement





Julekoncert med Vivildkoret
Oplev Vivildkoret mandag d. 13. december kl. 19.00 på Auning Bibliotek. Til en hyggelig og dejlig aften fuld af skønne julesange arrangeret for kor. Der vil blive lejlighed til fællessang. Gratis arrangement





Lisbeth Dahl
At overkomme livet. Onsdag d. 23. februar 2011 kl. 19.30 kan du opleve Lisbeth Dahl på Auning Bibliotek. Lisbet Dahl fortæller meget personligt om sit private og professionelle liv og giver ud fra sin dyrt købte livsvisdom nyt mod, livskraft og gode livsråd fra sig.
Billetpris 125 kr. Køb billet allerede nu.

Dette er ikke kun fortællingen om Lisbet Dahls liv med fem børn med fem forskellige mænd, en utrolig karriere som skuespiller og revykunstner, en problematisk, men lykkelig barndom med en højt elsket temperamentsfuld mor, sorger og glæder, forelskelser og skilsmisser. Det er i lige så høj grad et foredrag, hvor Lisbet Dahl reflekterer over, hvorfor det gik hende, som det gjorde, og ud fra sin dyrt købte livsvisdom giver nyt mod, livskraft og gode råd fra sig.
Arrangeres i samarbejde med Ældresagen.



Søg i biblioteksbasen:





Lånerstatus:
Dine lån og reserveringer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)


Bibliotekslinks:
















Norddjurs Kommune Norddjurs Biblioteker