Det sker
Alle arrangementer


Grenaa Bibliotek

Ørsted bibliotek

Ørum Bibliotek

Auning Bibliotek

For børn

For voksne

Udstillinger




Det sker / Alle arrangementer



Poul Krebs Solo
POUL KREBS SOLO 27.oktober 2010 kl.20 CENTRALHALLEN, GL ESTRUP v. AUNING.
BILLETPRIS: 250 KR
At opleve Poul Krebs helt solo og bare bevæbnet med sange, akustisk guitar og gode historier, er en sjælden og sjældent varm oplevelse. Sidst Poul Krebs var ude på denne måde, var tilbage i 2006, hvor han begejstrede publikum på en række totalt udsolgte spillesteder rundt omkring i DK:
”For mig er solokoncerterne både en måde at komme helt tæt på publikum og en god lejlighed til at besøge nogle af de fine små spillesteder rundt omkring i Danmark, hvor ildsjælene holder liv i både musikken og sammenhængskraften.” (Poul Krebs)

Der kan købes/bestilles billetter til dette arrangement ved at henvende sig til: Kulturperronen, Auning bibliotek, Torvegade 1A, 8963 Auning Tlf.: 89 59 43 00, e-mail: kulturperronen@norddjurs.dk eller ved Djurslands Bank, Auning og Nee's Thai Massage, Ryomgård
     
DEN GAMLE STALD, GL. ESTRUP TILBYDER BUFFET TIL 198 KR INDEN KONCERTEN
Ring og bestil på tlf. 86484133 http://www.dengamlestald.com/

Arrangør: MUSIKFORENINGEN TRÅD
i samarbejde med KULTURPERRONEN(Auning Bibliotek), KREBS#1,
NEE’S THAI MASSAGE (Ryomgård), DJURSLANDS BANK og GL. ESTRUP





Volontør 45 + i Nordindien
I en alder af 46 år rev billedkunstner Annette Bredstrup 2 måneder ud af kalenderen for at være ulandsfrivillig i Nordindien. Hun fortæller og viser billeder på Grenaa Bibliotek onsdag d. 15. september kl. 19.00. I tilknytning til foredraget vil der i bibliotekets forhal være en udstilling fra torsdag d. 2. september til onsdag d. 15. september af hendes fotos, sybilleder og kunsthåndværk fra Nordindien.
Der er gratis adgang til foredrag og udstilling.





Kursus i download fra Netlydbog.dk
Har du tjek på download af netlydbøger? Eller kunne du godt tænke dig at lære det? Grenaa Bibliotek tilbyder et kursus af 2 timers varighed med vejledning i at tilgå www.netlydbog.dk og mulighed for selv at downloade en netlydbog til pc eller mp3-afspiller.
Kurset, som er gratis, foregår på Grenaa Bibliotek
mandag d. 6. september kl. 10.00-12.00 eller kl. 18.30-20.30, mandag d. 13. september kl. 18.30-20.30 og tirsdag d. 14. september kl. 10.00-12.00.
Tilmelding fra mandag d. 23. august kl. 12.00.





Marianne Isager på Ørsted Bibliotek
Så starter strikkecafé-sæsonen på Ørsted Bibliotek.
Vi har lavet aftale med den verdenskendte strikdesigner
Marianne Isager om at komme
tirsdag d. 7. september kl. 16.00 - bemærk tidspunktet !
Marianne Isager viser billeder af sine strikmodeller og fortæller om,
hvordan hun får inspiration til de flotte designs. 
Hun har selvfølgelig også bøger og strikmodeller med.
Det er gratis at deltage - MEN tilmelding er nødvendigt.
Tlf. 8648 8548





Fornæs-gruppen udstiller i Ørum Aktivcenter
September måneds udstilling i Ørum Aktivcenter kommer den lokale kunstnergruppe Fornæs-gruppen til at stå for. Det er tredie gang gruppen udstiller i Ørum Aktivcenter i september, så mon ikke det snart kan kaldes en tradition? Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Nørre Djurs Kunstforening.
Fornæs-gruppen er en flok ”fritidskunstnere”, som kommer fra det meste af Djursland. Nogle af dem har været med i alle de 21 år, gruppen har eksisteret. Faste begivenheder i gruppens kalender er påskeudstillingen på Grenaa rådhus og altså nu – septemberudstillingen i Ørum Aktivcenter.

I år har ikke færre end 13 af medlemmerne valgt at være med på udstillingen. Der er både begyndere og meget garvede kunstnere blandt udstillerne, så der bliver en trængsel af mangfoldige udtryk på væggene i Ørum Aktivcenter. Hver af kunstnerne har selvfølgelig sit eget specielle udtryk, sit helt eget farve- og materialevalg, og det er vel netop det, som gør denne udstilling specielt interessant.

Udstillingen kan ses i hele september måned i Ørum Aktivcenters åbningstid. Der er fernisering, hvor flere af kunstnerne vil deltage, lørdag den 4. september, kl. 14-16.
Alle er velkomne og der er gratis adgang.

Yderligere oplysninger kan fås hos Nørre Djurs Kunstforening v. Lars Jørn Larsen, tlf. 87793030





Levende værksteder!
Fire lørdage i efteråret kan du opleve kunstnere i arbejdeAuning Bibliotek. Første gang er lørdag d. 4. september kl. 10.00-13.00. Kom og oplev når malerierne bliver skabt.

Fire lørdage med KS-kunstnere i KULTURPERRONEN, Auning Bibliotek.
Kulturperronen i Auning har inviteret Kunstforeningen Sønderhaldudstillingen, KS, til at udstille og male i de lysfyldte mødelokaler.
Dette tilbud måtte KS sige ”JA TAK” til. Derfor vil man fire lørdage i bibliotekets åbningstid kunne finde forskellige KS-kunstnere i mødelokalerne – iført malergrej foran staffelierne, hvor de vil arbejde med igangværende billedprojekter. Samtidig omgiver de sig med en lille udstilling af, hvad de på det seneste har frembragt af malerier, akvareller og tegninger.
Deltagerne ser her en super lejlighed til at komme i snak med bibliotekets gæster og brugere om hvad og hvorfor/hvordan de arbejder med kunsten. Her kan besøgende være nysgerrige på en afslappet og uforpligtende måde.
KS-folkene glæder sig. Det er lørdagene d. 4. september, 2. oktober, 6. november og 4. december. Alle dage kl. 10 – 13.





Torsdagstræf for de mindste på Grenaa Bibliotek
Torsdag den 9. september kl. 10.15 til ca. 10.40
Vi fortæller en historie eller viser film. For børn fra ca. 1½ til 3 år, som er hjemme eller i dagpleje. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.





Læseklub på Ørsted Bibliotek
En god historie bliver kun bedre, hvis du kan dele den med andre!
Derfor vil vi gerne starte en læseklub på Ørsted Bibliotek.
Første gang bliver tirsdag d. 14. september kl. 19.00.På det første møde skal det bestemmes, hvilke bøger klubben skal læse i vinterens løb, derfor vil vi gerne have at alle deltagere har mindst 2 bøger med som forslag til Læseklubben. Til første gang foreslås den lille eventyrlige roman "Alkymisten" af Paulo Coelho læst.
Man kan få en folder med yderligere information på biblioteket.





Lokalhistoriske arrangementer
Torsdag d. 16. september kl. 16.00-17.30 på Auning Bibliotek løber først Lokalhistoriske arrangement af banen. Kom og hør om udviklingen langs Djurslands Jernbane fra 1876. Hans Chr. Baltzer fortæller i ord og billeder om starten på jernbanetiden og om kampen om jernbanerne - også på Djursland!
Billetpris 20 kr. incl. en kop kaffe.

Et foredrag om den udvikling som kom langs jernbanerne på Djursland fra 1876 og baggrunden for beslutningen om at etablere jernbaner på Djursland.
Der vil til foredraget blive vist ca. 200 billeder gamle som nye!
Baggrunden for H. Chr.Baltzer foredrag er, er han som medforfatter på jernbane bogen
”På Sporet af DJURSLANDS JERBANER” i 2005 og i 2009 som har skrevet af en artikel til
”Historisk Årbog” fra Randers Amt.
H. Chr.Baltzer har derigennem tilegnet sig et vist kendskab til emnet.





Babycafé
Torsdag d. 16. september kl. 10.00-12.00 på Auning Bibliotek
Caféen starter med en omgang Babybongo efterfulgt af fysioterapeut Tine Mylinn der fortæller om efterfødselstræning. Gratis arrangement - alle er velkomne.

Fysioterapeut Tine Mylinn fra Fysiowell i Ørsted kommer
og fortæller om efterfødselstræning, og giver gode råd og idéer til hvad du selv kan gøre.





Torsdagstræf for de mindste på Grenaa Bibliotek
Torsdag den 16. september kl. 10.15 til ca. 10.40
Vi fortæller en historie eller viser film. For børn fra ca. 1½ til 3 år, som er hjemme eller i dagpleje. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.





Ørum bibliotek præsenterer Herman Bang
Tre foredrag om Danmarks største impressionistiske forfatter. I år er det 130 år siden at forfatteren Herman Bang udsendte sin første roman ”Håbløse slægter”. Dette lille jubilæum markeres på Ørum Bibliotek med en foredragsrække om forfatteren. Arrangementet er lavet i samarbejde med Norddjurs Folkeuniversitet og starter tirsdag d. 21 september.
Biblioteket har været så heldig at få en aftale med professor Peer E. Sørensen, Århus Universitet om at han besøger Ørum med sine tre foredrag om Herman Bang. Foredragene holdt han i foråret i Århus med meget stor succes.

Foredragene fører os gennem hele Herman Bangs forfatterskab, fra dets ulykkelige begyndelse med ”Håbløse slægter” via hovedværkerne ”Ved vejen”, ”Stuk”, ”Ludvigsbakke” og ”Sommerglæder” til de sidste romaner fra begyndelsen af 1900-tallet ”Mikael” og ”De uden fædreland”. For romanen ”Håbløse slægter” modtog Herman Bang en dom for pornografi, og bogen blev beslaglagt. 

Foredragene vil følge 3 spor: Et spor der handler om egenarten i Bangs tekster, hans impressionisme og hans romaneksperimenter, et andet spor er det historiske, som placerer Bangs forfatterskab i centrum af det moderne liv. Det sidste spor er det biografiske, som viser hvordan han hele tiden bruger og ændrer egne oplevelser og erfaringer, når han skriver.

Foredragene finder sted i Ørum Aktivcenter 3 tirsdage i træk. Det første foredrag er tirsdag den 21. september, kl. 19. Tilmelding til Ørum Bibliotek senest den 10. september. Prisen er 250 kr. eller 100 kr. pr. foredrag. 





Kunstudstilling på Grenaa Bibliotek- Vidar Utvik
Grenaa Kunst- og Musikforening udstiller akvarel og grafik af Vidar Utvik
fra lørdag d. 18. september til lørdag d. 23. oktober i Grenaa Biblioteks forhal.
Fernisering : lørdag d. 18. september kl. 13.00





Film for de små på Grenaa Bibliotek
Torsdag d. 23. september viser vi først film for børn under 3 år og derefter for børn fra 3 til 6 år.
Der er gratis adgang til begge forestillinger. Grupper på over 5 børn skal tilmelde sig på forhånd. Tilmelding fra mandag d. 23. august kl. 12.00.
Kl.10.15-ca.10-45: Film for børn under 3 år.

Tegnefilm om en lille glad gris, som elsker at hoppe i mudder. Bagefter der er musik med en lille rund pige og hendes musevenner.
Kl. 11.00-ca.11.40: Film for børn fra 3 til 6 år.
"Fanny Farveløs" Spillefilm. "Desmonds æbletræ" Dukkefilm.





Store Nørd dag
Lørdag d. 25. september
DR's Store NØRDer, Kåre og Emil, har designet 3 spændende forsøg, som vi vil afprøve på Grenaa, Ørum og Ørsted Bibliotek. Kom og vær med. Gratis adgang.
Grenaa og Ørum kl. 10.30-12.30
Ørsted kl. 11-12.30





Slægtsforskning på Ørsted Bibliotek
Lokalhistorie og anejagt på nettet mandag d. 27. september kl. 10.00 til ca. 12.00.
Kunne du tænke dig at slægtsforske? Eller er du nysgerrig efter at vide mere om, hvordan man finder oplysninger om lokalhistorie? De to emner hænger sammen, for når man nu har fundet sin slægt, vil man gerne vide lidt om deres liv og inden man ser sig om, er man allerede igang over internettet. Men pas på - slægtsforskning og lokalhistorie er stærkt vanedannende og driver hvert år tusindvis af danskere land og rige rundt for at sidde med dokumenter og fotografier på arkivernes læsesale.
Arkivleder Trine Grejsen, Grenaa, giver en introduktion til, hvordan man kommer i gang og præsenterer nogle af de mange muligheder, der er for at komme videre i søgningen efter slægts- eller lokalhistorie.
Gratis adgang, men tilmeldning nødvendigt. Tlf. 8648 8548.





Torsdagstræf for de mindste på Grenaa Bibliotek
Torsdag den 30. september kl. 10.15 til ca. 10.40
Vi fortæller en historie eller viser film. For børn fra ca. 1½ til 3 år, som er hjemme eller i dagpleje. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.





Bogcafé på Ørsted Bibliotek
Så er der igen Bogcafé på Ørsted Bibliotek.
Kom og få inspiration til efterårets og vinterens læsning.
To bibliotekarer præsentere hver fire nye bøger.
Det er ganske gratis, der vil være lidt hyggemusik og en pause til en lille kop kaffe.
Tilmelding er ikke nødvendig - man kommer bare lige forbi, hvis man har tid og lyst.

Vi glæder os til at se dig !





Strikkecafé på Ørsted Bibliotek
Kom og få et par hyggelige timer med strikketøjet
tirsdag d. 5. oktober kl. 14.00-16.00 på Ørsted Bibliotek.
Alle er velkomne. Det er gratis. Tilmelding er ikke nødvendig - bare mød op, hvis du har lyst!





Babybio
Ta´baby med til dejlige synge og dansefilm! Torsdag d. 30. september kl. 10.00 er der babybio på Auning Bibliotek. Kom og få nogle gode filmoplevelser på storskærm!
Der er plads til barnevognen, mulighed for opvarmning af mos og flasker.
Vi har udvalgt 3 af de gode film og på dagen stemmer vi om, hvilken film der skal vises.

De tre film er alle skønne synge- og dansefilm. 
Af licensmæssige årsager må vi ikke skrive filmenes titler her på hjemmesiden, men på biblioteket kan du få en folder, hvor du kan se, hvilke film der stemmes om.  

Gratis arrangement.





Lokalhistoriske arrangementer
Torsdag d. 30. september kl. 16.00-17.30 kan du på Auning Bibliotek høre andet foredrag om lokalhistorien i Auning. "Den kloge mand i Auning". Nok den person der i sin tid var med til at gøre Auning rigtig kendt og lidt berømt i hele landet. Hvor kom han fra, hvordan opdagede han sine evner og hvorfor blev det Auning han boede i? Hør fortællingen fra Wallin Feder. Billetpris 20 kr. incl. en kop kaffe. 

"Den kloge mand i Auning". Laust Nielsen boede på Tværsige, hvor der hver dag kom en masse mennesker for at få hjælp til at få afhjulpet skavanker af alle slags.
Med sine evner til at finde sygdommens årsag kunne han med enkelte tryk eller vridninger helbrede mange knoglemæssige sygdomme.
Rygtet om denne kloge mand var efterhånden nået rundt i hele landet og også til vore nabolande, så hver dag kom mange for at blive hjulpet.
- Hvorfor kom denne usædvanlige mand til at bo i Auning, hvad var hans baggrund, og hvor kom han fra ?





Sundhed indefra og ud af Birgitte Nymann
En af Danmarks mest populære forfattere inden for træning, kost, sundhed og motivation kommer
onsdag d. 6. oktober kl. 19.00
på Ørsted Bibliotek
og holder foredrag om de ting, der påvirker vores sundhed, energi, overskud, kreativitet, kropsvægt, daglige velvære og livglæde.
Billetter á 50 kr. kan købes/bestillespå Ørsted Bibliotek fra mandag d.6.september.





Sundhedsplejens kostvejledning på Grenaa Bibliotek
Onsdag d. 6. oktober kl. 13-14.30.
Tegn på at jeres barn er parat til skemad. Hvad kan I tilbyde jeres barn og hvornår? Stemningen omkring måltidet. Spørgsmål til sundhedsplejersken.
Arr.: Sundhedsplejen, Norddjurs Kommune. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. I møder bare op. Der er puslerum på biblioteket. Og så er der friskbrygget kaffe og te på kanden.





KÆLLINGEFEBER KVINDELIGHED & KARRIERE
Kællingefeber, Kvindelighed & Karriere - en hyldest til livet efter hedeture og Humørsvingninger. Forfatter og journalist Hanne Rolsted Jensen tager med udgangspunkt i sin bog “HEDETUREN – rejsen til et andet sted” fat om emnet overgangsalderen. 
Torsdag d. 7. oktober kl.19.30 Auning Bibliotek Billetpris 50 kr.

KÆLLINGEFEBER KVINDELIGHED & KARRIERE
- en hyldest til livet efter hedeture og humørsvingninger
Er du kvinde og bliver du ind i mellem ramt af hedeture, nedture og forvirring? Mange kvinder frygter overgangsalderen mere eller mindre ubevidst. At sige farvel til sin ungdom, sin seksuelle tiltrækningskraft og sit gode udseende, det gør de færreste med fred i sjælen. For ikke at tale om karrieren og synligheden i samfundet.
Der er mange gode grunde til, at vi har det sådan, men der heldigvis også masser af håb forude for modne kvinder. Masser!
Foredraget tager udgangspunkt i min bog “HEDETUREN – rejsen til et andet sted”
Læs mere om Hanne Rolsted Jensen her.





Krimiaften på Grenaa Bibliotek med Anna Grue
Krimiforfatter Anna Grue er aktuel med "Den skaldede detektiv" i serien om Dan Sommerdahl.
Hvorfor er der så mange krimiserier? Hvad kan man bruge en fast detektiv til? Hvilke udfordringer ligger der i serieformen?
Anna Grues foredrag er rigt illustreret med billeder og krydret med oplæsninger.
Mød hende på Grenaa Bibliotek torsdag d. 7. oktober kl.19.00.
Pris 40 kr. Billetter kan købes fra onsdag d. 15. september.





Torsdagstræf for de mindste på Grenaa Bibliotek
Torsdag den 7. oktober kl. 10.15 til ca. 10.40
Vi fortæller en historie eller viser film. For børn fra ca. 1½ til 3 år, som er hjemme eller i dagpleje. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.





Babycafé
Torsdag d. 14. oktober kl. 10.00-12.00 på Auning Bibliotek
Vi starter med Babybongo, hvorefter vi får besøg af Kiropraktor Niels Klougart, der fortæller om kiropraktisk behandling af småbørn.

Kiropraktor Niels Klougart fra Rønde Rygcenter fortæller om typiske bevægelsesproblemer som ses ved børn - fra den tidligste spædbørnsalder, f.eks. kolikgråd, utilfredshed og søvnforstyrrelser.
Gratis arrangement





Bogcáfe
Mandag d. 14. oktober kl. 16.00 kan du på Auning Bibliotek få inspirration til dine næste læseoplevelser. Nyd lidt godt til ganen imens bibliotekaren fortæller om nyere bøger, der giver gode læseoplevelser. Gratis arrangement





Torsdagstræf for de mindste på Grenaa Bibliotek
Torsdag den 14. oktober kl. 10.15 til ca. 10.40
Vi fortæller en historie eller viser film. For børn fra ca. 1½ til 3 år, som er hjemme eller i dagpleje. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.





Bogudsalg på Grenaa Bibliotek
Så er der igen bogudsalg på Grenaa Bibliotek.
Biblioteket starter udsalg af kasserede bøger fredag d.15. oktober kl. 18.00 - 21.00 i forbindelse med kulturnatten.

Kom og gør et godt køb!
Bøgerne er ældre udgaver af  f.eks. rejseguider, hobbybøger mm, eller det kan bare være slidte eller beskadigede eksemplarer. Men derfor kan de stadig gøre nytte i mange private bogsamlinger.
Bliv ejer af din yndlingsbog, som er udsolgt hos boghandleren, eller anskaf en billig samling billed- og oplæsningsbøger til familiens små poder.





Kulturnat på Auning Bibliotek
Så indtager Kulturnatten Auning Bibliotek. Kig ind fredag d. 15. oktober kl. 13.00-21.30 og opleve en hel masse spændende ting på biblioteket. Vi har alt lige fra fodbad, bogsalg, højtlæsning, til litteraturbingo! Se programmet på biblioteket og i lokalavisen.





Efterårsferie for børn
Der sker en masse for børn i efterårsferien på Norddjurs Biblioteker.
Se hele programmet her.





Kludedukken - børneteater i Ørsted
Mandag d. 18. oktober kl. 11.00 er der teater for de 3-6 årige på Ørsted Bibliotek.
Randers EgnsTeater opfører forestillingen "Kludedukken" - historien om en munter og gæv kone, der er ude for at samle klude. En dag kommer hun forbi et hus. Her bor en dreng, som har smidt sin kludedukke i skraldespanden. Den er kasseret til fordel for det flotteste mekaniske legetøj. Konen finder i sin søgen efter klude den lille kasserede dukke. Den ser sølle ud. Men hurtigt forvandles den til en fin og herlig lille fyr ....
Forestillingen er en fri bearbejdning af Michael Endes fortælling "Den lille kludedukke".
Det varer ca. 40 min.
Gratis billetter kan hentes/bestilles på Ørsted Bibliotek fra mandag d. 4. oktober.





Efterårssjov på Ørsted Bibliotek
Lav selv nøgleringe og sugekopper med sjove dyr
Onsdag d.20. oktober kl. 15.00-18.00
Torsdag d.21. oktober kl.14.00-16.00
For alle over 3 år.
Det er gratis.





Torsdagstræf for de mindste på Grenaa Bibliotek
Torsdag den 28. oktober kl. 10.15 til ca. 10.40
Vi fortæller en historie eller viser film. For børn fra ca. 1½ til 3 år, som er hjemme eller i dagpleje. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.





Babybio
Ta´baby med til forrygende danske komedier! Torsdag d. 28. oktober kl. 10.00 er der babybio på Auning Bibliotek. Kom og få nogle gode filmoplevelser på storskærm!
Der er plads til barnevognen, mulighed for opvarmning af mos og flasker.
Vi har udvalgt 3 af de gode film og på dagen stemmer vi om, hvilken film der skal vises.

De tre film er alle sjove danske film. 
Af licensmæssige årsager må vi ikke skrive filmenes titler her på hjemmesiden, men på biblioteket kan du få en folder, hvor du kan se, hvilke film der stemmes om.  

Gratis arrangement.





Lokalhistoriske arrangementer
Torsdag d. 28. oktober kl. 16.00-17.30 på Auning Bibliotek. Tredje lokalhistoriske foredrag denne gang en fortælling om Aunings første kæmner. Hvad var det for en person og hvad var det, der skete da man i de små kommuner fik ansat personale til at administrere. Hør fortællingen fra Wallin Feder. Billetpris 20 kr. incl. en kop kaffe. 

"Aunings første kæmner"
I tiden op til den store socialreform i 1933, var det det sådan i de små landkommuner at det var de folkevalgte sognerådsmedlemmer som klarede de administrative ting. Sådan var det også i Auning, men i 1936 var opgaverne nok blevet for store for da antog man den første kæmner.
- Om denne mand, hans baggrund og familie samt tiden i Auning i den årrække han virkede i byen handler indlæget.





Halloween
Halloween er over os! Fredag d. 29. oktober kl. 13.00-15.30 kan du på Auning Bibliotek skære din egen flotte græskar lygte! Gratis - først til mølle.





Jagtrejsefeber
Hør foredraget Jagtrejsefeber – Med verden som jagtrevir, med den eventyrlystne jæger, forfatter og fotograf Thomas Lindy Nissen. Mandag d. 1. november kl. 19.00-21.00 på Auning Bibliotek. Hør Thomas Lindy Nissens spændende, sjove og medrivende foredrag om jagtoplevelser i nogle af verdens smukke og interessante jagtlande.
Billetpris 50 kr.

Thomas Lindy Nissen er forfatter til bøgerne: Jagtfugle på verdenstræk og Vildmarksfeber. Derudover skriver han også en del artikler for danske såvel som for udenlandske jagtmagasiner. 
Han forsøger at rejse på jagt- vildmarks- eller fiskeeventyr mellem en og tre måneder hvert år.
På rejserne er det dog ikke altid kun skydevåben og fiskegrej, han medbringer. Kameraet er de senere år blevet et vigtigere våben for ham end krudt og kugler. De mange gode fotos og filmklip, han får i ”kassen”, danner fundamentet i foredraget: Jagtrejsefeber – Med verden som jagtrevir. Thomas viser samtidig, med selvironi og humor, nogle af de situationer som gik lidt skævt!
Foredraget er et rejseeventyr i filmklip og flotte fotos, og beskriver bl.a.: Bøffeljagt i Zambia, vildmarksjagt i Grønland, bjergjagt i Kirgisistan, bjørnejagt i British Columbia og jagt på den sky isubra-hjort i Sibirien!
Selv om Thomas skriver og holder foredrag, så er hans primære indtægtskilde et job som ganske almindelig lastbilchauffør. De mange smutture ud i verden bliver derfor kun realiseret ved benhårde prioriteringer, kreative løsninger og gode kollegers hjælp. Eventyrene skal opleves på den billigst mulige måde – ganske enkelt!
I foredraget tager han som sagt tilhørerne med på jagt i mange lande, og fortæller ved hver enkelt rejse, hvordan netop denne blev realiseret!
Thomas medbringer begge sine bøger. Hvis du ønsker at købe et signeret eksemplar efter foredraget, anbefales det at medbringe kontanter.
Læs mere her





Strikkecafé på Ørsted Bibliotek
Månedens strikkecafé er tirsdag d. 2. november kl. 14.00-16.00 på Ørsted Bibliotek.
Har du brug for hjælp til strikkeopskriften, har du lyst til at hjælpe andre eller bare lyst til et par hyggelige timer, så mød op på biblioteket, det er gratis og tilmelding er ikke nødvendigt.





Skumringstime på Grenaa Bibliotek
Højtlæsning og fællessang i skæret fra levende lys. 
I samarbejde med Grenaa Vise Verse Klub afholder Grenaa Bibliotek nordisk aften mandag d. 8. november kl. 19.00 i anledning af Nordisk Biblioteksuge.
Årets tema er "Det magiske Norden", og der læses højt fra "Vølvens Spådom" fra Eddaen og fra Johan Ajvide Lindqvists bog "Lad den rette komme ind".
Der er gratis adgang.
Birgit Årsnes er oplæser, og som de foregående år supplerer vi med et par andre tekster ud fra årets tema.
Grenaa Vise Verse Klub sørger traditionen tro for aftenens sange og er samtidig garant for afviklingen af fællessangen.





Det magiske Norden ved Josefine Ottesen
Josefine Ottesen åbner Nordisk Biblioteksuge på Ørsted Bibliotek
mandag d. 8. november kl. 19.00 PRÆCIS.
Billetter á 50 kr. kan købes/bestilles på biblioteket fra mandag d.11. oktober.


Yderligere information følger senere.





Fotoudstilling på Grenaa Bibliotek : 3913 Tasiilaq
I 2009 udgav Ole G. Jensen det fotografiske billedværk : 3913 Tasiilaq. Disse fotografier danner baggrund for fotoudstillingen i Grenaa Biblioteks forhal fra mandag d. 8. november til lørdag d. 27. november.
Udstillingens fotografier skildrer naturen og det daglige liv i Østgrønlands største by.





Sundhedsplejens kostvejledning på Grenaa Bibliotek
Onsdag d. 10. november kl. 13-14.30.
Tegn på at jeres barn er parat til skemad. Hvad kan I tilbyde jeres barn og hvornår? Stemningen omkring måltidet. Spørgsmål til sundhedsplejersken.
Arr.: Sundhedsplejen, Norddjurs Kommune. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. I møder bare op. Der er puslerum på biblioteket. Og så er der friskbrygget kaffe og te på kanden.





Foredragsrække : 6 store mestre i billedkunsten
Kunsthistoriker mag. art. Gitte Tandrup vil i 3 forelæsninger i efteråret 2010 og 3 i januar 2011 indkredse fortællinger i malerier hos store moderne mestre i malerkunsten.
Grenaa Bibliotek onsdag d. 10., 17. og 24. november 2010 samt 12., 19. og 26. januar 2011 kl. 19.00-21.00.
Arrangør : Norddjurs Folkeuniversitet.
Pris: 100 kr. for én forelæsning, 500 kr. for alle seks.
Tilmelding og yderligere oplysninger : kirsten-krogh@norddjurs.net

I seks forelæsninger vil der blive sat fokus på billedkunsten som fortælling. Hvad er det for en eksistentiel sammenhæng, der vises gennem formen? Hvad fortæller billedsproget om forholet mellem mand og kvinde, mellem mor og barn, menneske og samfund? Er der plads til idealer ved siden af de barske realiteter? Kort sagt - Hvad er der på spil!

Onsdag d. 10.11 : Matisse : Kunst som en "god lænestol"
Onsdag d. 17.11 : Picasso : nødvendigt med "uacceptable billeder"
Onsdag d. 24.11 : Nolde : Få fat i "farvens råbekraft"





Rytmik på Grenaa Bibliotek
Torsdag d. 4. november er der rytmik med Annette Møs.
Vi skal synge, spille, danse og åbne hemmelige skuffer med en trylleremse. Vi skal hoppe, spille på tromme og møde strudsene Strit og Stefan. For de 0-3 årige og deres voksne.
1. Hold kl. 9.15-10.00
2. Hold kl. 10.15-11.00
Begrænset antal pladser. Billetter fra torsdag d. 21. oktober kl. 10.00. Højst 5 billetter pr. person.
Voksne skal ikke have billetter. Bestilte billetter skal hentes senest tirsdag d. 2. november. Gratis adgang.





Torsdagstræf for de mindste på Grenaa Bibliotek
Torsdag den 11. november kl. 10.15 til ca. 10.40
Vi fortæller en historie eller viser film. For børn fra ca. 1½ til 3 år, som er hjemme eller i dagpleje. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.





Operaforelæsning : Manon Lescaut
Cand.mag. Bjørn Steding-Jessen vil gennemgå Puccinis opera Manon Lescaut - med musikeksempler.
Grenaa Bibliotek lørdag d. 13. november kl. 13.00 - 15.00 
Arrangør : Grenaa Kunst- og Musikforening i samarbejde med Norddjurs Folkeuniversitet.
Pris : 100 kr. Billetter kan købes ved indgangen.
Puccinis Manon Lescaut fra 1893 er en elegant fremstillig af den klassiske konflikt mellem ægte følelser og et overfladisk materielt baseret luksusliv.
I forelæsningen vil der bl.a. være fokus på Puccinis forudsætninger for efter en årrække at blive anerkendt som Italiens førende operakomponist efter Verdi, og netop Manon Lescaut blev et vendepunkt i hans karriere.
Der vil være en gennemgang af handlingen med tiljørende musikeksempler og forklaringer på de mest centrale og relevante operabegreber.





Preben Mørkbak fortæller om Sven Tveskæg
Der er brovtende vikingekrigere og grusomme drab på programmet når forfatteren og journalisten Preben Mørkbak besøger Grenaa Bibliotek torsdag d. 18. november kl. 19.00.
Preben Mørkbak er aktuel med 2. bind af romanerne om Sven Tveskæg - danernes sidste viking.
Pris : 40. kr. Billetter kan købes fra mandag d. 8. november





Film for de små på Grenaa Bibliotek
Torsdag d. 18. november viser vi først film for børn under 3 år og derefter for børn fra 3 til 6 år.
Der er gratis adgang til begge forestillinger. Grupper på over 5 børn skal tilmelde sig på forhånd. Tilmelding fra mandag d. 18. oktober kl. 12.00.
Kl.10.15-ca.10-50: Film for børn under 3 år.

Dukkefilm om en post og hans kat, som bringer post ud i Grønnedal. Bagefter viser vi tegnefilm om prinsessen, som er kendt fra Tony Ross' billedbøger.
Kl. 11.00-ca.11.40: Film for børn fra 3 til 6 år.
Spillefilm "Kalder Katrine" og "Lille Far".





Babycafé
Torsdag d. 18. november kl. 10.00-12.00 på Auning Bibliotek
Få rørt dig selv og babyen til en omgang Babybongo. Bagefter har vi besøg af Connie fra webshoppen Greenkids. Der forhandler økologiske varer til babyen.
Gratis arrangement

Besøg Connies butik her





Børnekræmmermarked
Så er det atter tid til børnekræmmermarked lørdag d. 20. november kl. 10.30-12.30 kan du leje en stand på Auning Bibliotek, og sælge ud af alt dit gamle legetøj, film, spil og andet godt. Husk at købe din stand i god tid. En stand koster 20 kr. (inkl. let frokost). Kun for børn mellem 7-14 år. Alle er velkommen til at komme og købe de gode ting.





Internettet for begyndere på Ørsted Bibliotek
Onsdag d.24. november kl.19-21 er der et kursus i internettet for absolutte begyndere på biblioteket i Ørsted. Kom og lær lidt om hvordan man bruger en pc og få begyndt at bruge internettet.
Kurset er gratis, men tilmelding er nødvendig!





Torsdagstræf for de mindste på Grenaa Bibliotek
Torsdag den 25. november kl. 10.15 til ca. 10.40
Vi fortæller en historie eller viser film. For børn fra ca. 1½ til 3 år, som er hjemme eller i dagpleje. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.





Nissedrys på Ørsted Bibliotek
En sjov og spændende forestilling med indbygget julehygge for de 2-6 årige
lørdag d. 27. november kl. 14.30 på Ørsted Bibliotek.
Julemanden har forrygende travlt med at få lavet alle julegaverne til tiden - og han ved godt, at børnene kan blive utrygge med sådan en stresset julemand.
Derfor har han lavet en aftale med sin dejlige kone nisssemor og sin søde datter, nissepigen Kanelia, om at hygge og fortælle om alt det der sker inden det bliver rigtig juleaften.
Nissemor elsker at spise risengrød, danse nissedans og fortælle historier - især om nisser og trolde. Nissepigen Kanelia er en rigtig drillepind og hun elsker at synge den hemmelige nissesang.
Gratis billetter kan hentes/bestilles på Ørsted Bibliotek fra lørdag d. 13. november.



Julekalender på Grenaa Bibliotek
Hele december måned
Se hvad der gemmer sig i børnebibliotekets julekalender og deltag i jule-konkurrencen.





Julehjørne på Grenaa Bibliotek
Hver tirsdag og torsdag i december mellem kl. 13.00 og 16.00 kan du komme og klippe julepynt til børnebibliotekets juletræ og lave til-og-fra-kort til dine julegaver. Du må gerne tage julepynten med hjem. Tilmelding er ikke nødvendig.





Sundhedsplejens kostvejledning på Grenaa Bibliotek
Onsdag d. 1. december kl. 13-14.30.
Tegn på at jeres barn er parat til skemad. Hvad kan I tilbyde jeres barn og hvornår? Stemningen omkring måltidet. Spørgsmål til sundhedsplejersken.
Arr.: Sundhedsplejen, Norddjurs Kommune. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. I møder bare op. Der er puslerum på biblioteket. Og så er der friskbrygget kaffe og te på kanden.





Babybio
Ta´baby med til en hyggelig julefilm! Torsdag d. 2. december kl. 10.00 er der babybio på Auning Bibliotek. Kom og få nogle gode filmoplevelser på storskærm!
Der er plads til barnevognen, mulighed for opvarmning af mos og flasker.
Vi har udvalgt 3 af de gode film og på dagen stemmer vi om, hvilken film der skal vises.

De tre film er alle dejlige julefilm, hvor der både kan sukkes over lækre mænd og grines over pudsige episoder.
Af licensmæssige årsager må vi ikke skrive filmenes titler her på hjemmesiden, men på biblioteket kan du få en folder, hvor du kan se, hvilke film der stemmes om. 



Gratis arrangement.






Torsdagstræf for de mindste på Grenaa Bibliotek
Torsdag den 2. december kl. 10.15 til ca. 10.40
Vi fortæller en historie eller viser film. For børn fra ca. 1½ til 3 år, som er hjemme eller i dagpleje. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.





Strikkecafé på Ørsted Bibliotek
Tirsdag d. 7. december kl. 14.00-16.00 er årets sidste strikkecafé på Ørsted Bibliotek. Kom og få ro til at strikke julegaven færdig eller bare få et par timers hyggelig samvær.
Det er gratis og tilmelding er ikke nødvendigt.





Julefilm for de mindste på Grenaa Bibliotek
Torsdag d. 9. december viser Grenaa Bibliotek julefilm for børn.
Kl. 10.15 til ca. 10.45 er der film for børn under 3 år.
Tegnefilm om en lille hvid mus, som glæder sig til jul.
Kl. 11.00 til ca. 11.45 er der 3 juletegnefilm for børn fra 3 til ca. 6 år.
Tegnefilm "Hvor ligger juleland?". Bagefter er der en julefilm efter en af Astrid Lindgrens historier.
Der er gratis adgang til begge forestillinger. Grupper på over 5 børn skal tilmelde sig på forhånd. Tilmelding fra tirsdag d. 9. november kl. 12.00.





Babycafé
Torsdag d. 9. december kl. 10.00-12.00 på Auning Bibliotek
Sidste Babycafé inden jul kom og hyg til en omgang Babybongo. Herefter fortæller Vibeke fra Urtegaarden om at lave cremer selv. Gratis arrangement





Julefortællinger
Dejlige julefortællinger på Auning Bibliotek lørdag  d. 11. december kl. 11.00-12.00
Så er det snart juletid og på Auning Bibliotek , byder vi december velkommen med dejlige julefortællinger til bedsteforældre og børnebørn. Instruktør og dramatiker Christian Eiming fortæller de hyggelige historier. Gratis arrangement





Julekoncert med Vivildkoret
Oplev Vivildkoret mandag d. 13. december kl. 19.00 på Auning Bibliotek. Til en hyggelig og dejlig aften fuld af skønne julesange arrangeret for kor. Der vil blive lejlighed til fællessang. Gratis arrangement





Lisbeth Dahl
At overkomme livet. Onsdag d. 23. februar 2011 kl. 19.30 kan du opleve Lisbeth Dahl på Auning Bibliotek. Lisbet Dahl fortæller meget personligt om sit private og professionelle liv og giver ud fra sin dyrt købte livsvisdom nyt mod, livskraft og gode livsråd fra sig.
Billetpris 125 kr. Køb billet allerede nu.

Dette er ikke kun fortællingen om Lisbet Dahls liv med fem børn med fem forskellige mænd, en utrolig karriere som skuespiller og revykunstner, en problematisk, men lykkelig barndom med en højt elsket temperamentsfuld mor, sorger og glæder, forelskelser og skilsmisser. Det er i lige så høj grad et foredrag, hvor Lisbet Dahl reflekterer over, hvorfor det gik hende, som det gjorde, og ud fra sin dyrt købte livsvisdom giver nyt mod, livskraft og gode råd fra sig.
Arrangeres i samarbejde med Ældresagen.



 

Søg i biblioteksbasen:





Lånerstatus:
Dine lån og reserveringer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)


Bibliotekslinks:
















Norddjurs Kommune Norddjurs Biblioteker